Referat af "Slaget på Fælleden" - (side 7 - 17)

Referat:

Slaget på Fælleden var et opgør mellem myndighederne og arbejderbevægelsen.

Arbejderne mente, at de fik for lidt i løn og arbejdede for mange timer. Det skyldtes bl.a. de mange fabrikker og nye maskiner, som var dyre, og derfor ville ejerne ikke give arbejderene særlig meget i løn. Derfor begyndte en masse at strejke – både i Europa og Danmark.

Den 28. september 1864 stiftede arbejdere fra Frankrig og England sammenslutningen Internationale, som bl.a. havde socialisterne Karl Marx og Louis Pio ved sin side. Alle arbejdere i hele Europa sluttede sig sammen til Internationale og kæmpede for bedre vilkår.

Februar 1871 tog arbejdere magten i Paris i 72 dage, hvor de ville overtage fabrikkerne, og de lavede 400 love om arbejdsvilkår. Nogle af lovene lød, at arbejderne ikke skulle arbejde om natten, at arbejdstiden skulle nedsættes, og lønnen sættes op. Arbejdernes kampråb var: "Leve kommunen" – kommune betyder fællesskab. Deres fællesskab blev kaldt Pariserkommunen.

Lovene blev desværre ikke opfyldt, og mange blev skudt og henrettet.

Det første nummer af "Socialistiske Blade" udkom d. 21. maj 1871, som var skrevet af Louis Pio. Han blev kritiseret og rakket ned i aviser og blev betegnet som en farlig dansker.

D. 15. oktober blev der dannet fagforeningen "Den internationale Arbejderforening", som var en del af Internationale. I slutningen af november (efter oprettelsen) var antallet af medlemmer på 4.500. Ved de fleste møder, der blev holdt, var en spion til stede. Så kunne politiet følge med i, hvad der blev sagt, og hvem der sagde hvad.

Efter nedlæggelsen af Burmeister & Wains jernstøberi blev der d. 4. oktober 1871 holdt et møde, som Harald Brix og Paul Geleff stod for. Der blev der diskuteret om nedlæggelsen, og om hvad der skulle ske med arbejderne. Harald Brix mente, at på arbejdernes vegne forlangte han, at at de fik mere i løn, og at alle arbejdere blev genansat. Det endte med, at dette (højere løn) ikke skete.

Louis Pio blev præsenteret som Internationales danske formand på et møde, hvor der også blev sunget den danske slagsang, som for første gang blev sunget på Bastillepladsen i Paris, da arbejderne tog magten. Sangen blev symbolet på socialismen.

Ud fra Slaget på Fælleden blev der dannet et nyt parti – Socialdemokratiet.

Tidslinie over "Stormen på Dybbøl 1864"

Af: Sara, Helene og Kristine.
1830 – Efter den franske revolution, der handlede om at få enevælden afskaffet, bredte uroen sig i Europa.

1846 – De nationalliberale ønskede en fri forfatning, og at Kongeriget og Slesvig slog sig sammen. Efter deres mening var Holsten og Lauenburg, af sproglige og historiske grunde, tyske.

1848 – Da den franske revolution i februar 1848 udbrød, begyndte flere tyske lande at ønske sig en fri forfatning. Den danske konge, Frederik 7., gik med på nationalliberalernes krav om, at Slesvig skulle være en del af Kongeriget. Slesvig-Holsten gjorde oprør, og borgerkrigen brød ud.

1848-1850 – Nu begyndte Treårskrigen. Det var dels en bogerkrig og en konflikt mellem de tyske stater.

1852 – Fredsforhandlingerne blev bestemt mellem Danmark og de tyske stater. Helstaten skulle fortsætte sin eksistens, men det var med de modsætninger mellem det danske og det tyske.

1863 – Rigsdagen vedtog en fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig, som blev kaldt Novemberforfatningen. Da denne forfatning var et klart brud på de aftaler, der var blevet lavet efter treårskrigen, protesterede Preussen og Østrig.

1864 – Den preussiske udenrigsminister, Otto von Bismarck, forlangte, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer. Da det ikke skete, erklærede de Danmark krig.

Krigen begyndte d. 31. januar 1864. Da de danske soldater allerede led af dårlige forhold og det kolde vejr, besluttede de at trække sig tilbage. Fjenden opdagede tilbagetoget, og de begyndte at forfølge de danske tropper. Mellem Oversee og Sankelmark sø blev der kæmpet en blodig kamp.

Referat over "Slaget på Reden" og "Københavns bombardement"

Af: Sara, Helene og Kristine.
Slaget på Reden – Storbritannien forlangte, at Danmark skulle træde ud af neutralitetsforbundet i 1801, fordi de frygtede at den danske flåde ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der kom konflik mellem dem. Hvis Frankrig og Napoleon fik fat på den danske flåde, ville de benytte den til at blokere den britiske handel og skibsfart. På den måde kunne de sejle frit ind i Østersøområdet og erobre landene. De ville også kunne afskære briterne for ammonition og fødevare udefra resten af Europa. Storbrtitannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk. Da Danmark ikke ville træde ud af neutralitetsforbundet, besluttede Storbritanninen at sætte et flådeangrib ind i København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde, men blev efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden på betingelse af, at Danmark ikke på noget måde måtte deltage i krigen i Europa de næste 14 uger.
Fastlandspæringen – I 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller franskbesatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien. Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor de britiske skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, ville skibet blive tilbageholdt og lasten konfiskeret. Nu ville det være endnu sværere at tjene penge. Derfor protesterede Danmark.

Da Frankrig ville tvinge Danmark til at tilslutte sig fastlandsspærringen, villle det ophæve Danmarks neutralitet. Det ville med garanti medføre et angreb fra Storbritannien, så kronprins Frederik flyttede sig selv og den danske hær til Holsten for at sende et klart signal til briterne om, at han var villig til at forsvare Danmarks grænser, hvis Frankrig ville angribe.

Københavns bombardement – Storbritannien ville undgå, at Frankrig fik fat på den danske krigsflåde og besluttede d. 15. juni 1807 at angribe København. De britiske havne blev alle lukket, fordi de skulle sikre sig, at deres planer ikke blev offentliggjort.

Den 3. august ankom briterne til Helsingør med deres kæmpe styrke. Briterne ville have Danmark til at tilslutte sig en alliance med Storbritannien og stille sin flåde under deres kommando eller udlevere flåden. Da Danmark nægtede forslaget, begyndte kampene. Fra d. 16. – 29. august blev der kæmpet ved Vedbæk (uden bomber). Det endte med en britisk sejr. Fra d. 2. – 5. september bombarderede briterne voldsomt København. Mange ønskede, at byen skulle overgive sig, og tilsidst blev den danske general Peymann og folket enige om at udlevere flåden til briterne.

Den 21. oktober 1807 forlod briterne København.

Efter oprøret med briterne skulle der bl.a. tages stilling til, om general Peymann, som havde til opgave at forsvare København i kampene, havde gjort sin pligt. Den 21. januar 1809 blev hans dom, at han skulle afskedige sig fra hæren. Fra 1807 – 1814 var der krig imellem Storbritannien og Danmark-Norge. År 1813 gik den danske stat fallit og måtte nu afstå Norge. Det var svært at få gang i den danske handel og transport igang efter krigen, og først i år 1830 begyndte det at lysne for Danmarks økonomi.

Københavns bombardement

Svar på spørgsmål: (Sara og Helene)

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforholde og alliancer omkring 1800.
Storbritannien og Frankrig kæmpede om, hvem der skulle være den førende magt i Europa. Krigene startede allerede fra midten af 1700-tallet. Koalitionskrigene og/eller Napoleonskrigene var særlig kendte fra 1792 til 1815, hvor briterne og franskmændene kæmpede mod hinanden.
I år 1800 begyndte Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland at lave et neutralitetsforbund – en alliance mellem de neutrale lande. De neutrale lande (d.v.s., lande der ikke holdte med et andet land i krigene) lavede en aftale om, at man skulle forsvare og hjælpe hinanden, hvis der blev gjort modstand. Forbundet blev derfor også kaldt Det væbnede neutralitetsforbund.

2. Hvilken virkning fik disse forhold for DK?
Storbritannien forlangte, at Danmark skulle træde ud af neutralitetsforbundet. De frygtede nemlig, at Danmark ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der blev konflikt mellem de to lande. Derfor angreb briterne den 2. april 1801 København. De ville enten erobre eller ødelægge den danske flåde, men blev allerede efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden, men til gengæld skulle Danmark love ikke at deltage i krigene de næste 14 uger.

Grundloven (2. del)

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8. op til hans død i 1848?
De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket kunne have indflydelse på, hvordan landet skulle styres, og de ville have helstaten opløst, så Kongeriget og Slesvig havde en fælles forfatning – en dansk stat, mens Holsten og Lauenborg ville være sælvstændige og stadig være medlemmer af Det Tyske Forbund.

2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1845?
Bøndernes krav til kongen var at få en almindeig værnepligt, en fri forfatning og afskaffelse af fæstevæsenet. (Se første indlæg af grundloven, spm. 6).

3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?

P.g.a oprøret i Frankrig begyndte borgerne og de liberale at kræve ændringer af forfatningerne. De danske nationalliberale ønskede at knytte Slesvig til Kongeriget, så Holsten og Lauenborg stadig kunne være medlemmer af Det Tyske Forbund. Derimod ønskede Slesvig-Holsten at blive en selvstændig stat. Da de nationalliberale indkaldte til et stort møde, blev de og kongen, Frederik 7., enige om, at Kongeriget og Slesvig slog sig sammen, at der skulle være en fri forfatning og en ny regering – det medførte til folketoget til Christiansborg.

4. Hvordan faldt enevælden i DK?

Da man begyndte at arbejde med den nye forfatning, bestemte regeringen, at der skulle indkaldes en grundlovgivende forsamling. Den grundlovgivende forsamlingen er i dag det, man kalder Folketinget. Nu begyndte forsamlingen og regeringen at udarbejde en grundlov, som sikrede at repræsentanterne for folket (den grundlovgivende forsamling) skulle lovgive og bestemme sammen med kongen. Det førte til at enevælden endelig var forbi.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser (brug gerne nettet til at finde info).
Magten blev delt i tre dele: Den lovgivende magt (Parlamentet/Folketinget), den udøvende magt (Regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Det kaldes for magtens tredeling.
Den lovgivende magt er dem der laver lovene, og den udøvende magt sørger for at lovene bliver holdt, mens den dømmende magt dømmer folk, som har overtrådt loven.

Grundloven

Svar på spørgsmål:

1. Hvilke previlegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?

Den enevældige konge kunne vedtage love, vælge embedsmænd (ministre), og han havde retten til at føre krig og til at udskrive skatter.

2. Hvilke tiltag var det første imod at kongen ikke var 100% enevældig?

Stænderforsamlinger og sogneråd rådgav kongen om, hvad der skulle ske i samfundet, så de måtte ikke helt bestemme selv. Forsamlingen blev oprettet i 1830'erne, og der var 4 forsamlinger: På Øerne, Jylland, Slesvig og Holsten/Lauenburg.

3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?

Helstaten bestod i 1830 af: Kongeriget: Danmark, Hertugdømmerne: Slesvig, Holsten og Lauenburg. Senere kom Grøndland, Island og Færøerne og kolonierne Guldkysten (Afrika), Tranquebar/Trankebar (Østafrika) og De Dansk-Vestindiske øer (Amerika).

4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilke funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?

Det, at der kom de rådgivende stænderforsamlinger og sogneråd gjorde, at der kom mere demokrati, fordi de måtte give deres egne meninger om love og samfundet til kongen. Det skabte også mere opsigt i aviserne, og de begyndte nu at gå mere ind i politik.

5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?

De liberale borgere ville have enevælde, mere frihed, inflydelse på samfundet og have retten til at ytre sig. Storbritannien var et forbillede for de liberale, da de også var enige i, at stænderforsamlinger var vejen til et folkestyre.

6. Hvilke krav havde bønderne, til de liberales projekt, for at være med imod den enevældige konge?

Bøndernes krav var, at de kunne købe deres gårde af herremændene, at der skulle være værnepligt for alle og en fri forfatning (aftale om hvordan landet skal styres.)

2. verdenskrig - begrebsleksikon

Begreber fra teksten "Anden verdenskrig – Europa":

Adolf Hitler: Adolf Hitler var en tysk politiker, diktator og et enevældig overhoved/fører for Tyskland, hvor han førte partiet NSDAP. Han ville have et racemæssigt rent Tyskland og gøre Tyskland til en verdensmagt ved hjælp af kamp og krig. Hitler blev født i Østrig, og han begik selvmord år 1945.

Diktator: En diktator er en person, der har fuld magt. Det er ofte personer, der har indflydelse i krige, som kaldes en diktator. Det modsatte af diktator/diktatur er demokrati, som betyder folkestyre, hvor folket kan være med til at bestemme.

Nazist: En nazist er en ekstrem nationalsocialist, der vil gøre meget for sit land med racistisk tankegang. Når man er nazist, er man bl.a. imod jøder, sigøjnere og homoseksuelle, og man ser dem som dårlige mennsker. Bl.a. er gruppen Klu Klux Klan imod sorte mennesker, og de kendes ved deres hvide kapper og hætter.

Den Røde Hær: Den Røde Hær var navnet på den sovjetunionske hær, der i 1946 ændrede navnet til den Sovjetiske Hær. Den Røde Hær kæmpede bl.a. imod finnerne i 1944, hvor finnerne sejrede.

Blitzkrig: Da Tyskland ville erobre England, trådte det tyske lufvåben, Luftwaffe, til. De britiske byer blev bombaderet om natten p.g.a., at det førte til mange luftkampe om dagen. Bombningerne symboliserer ordet Blitzen, og krigen varede fra september 1940 til maj 1941.