Af: Sara, Helene og Kristine.
Slaget på Reden – Storbritannien forlangte, at Danmark skulle træde ud af neutralitetsforbundet i 1801, fordi de frygtede at den danske flåde ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der kom konflik mellem dem. Hvis Frankrig og Napoleon fik fat på den danske flåde, ville de benytte den til at blokere den britiske handel og skibsfart. På den måde kunne de sejle frit ind i Østersøområdet og erobre landene. De ville også kunne afskære briterne for ammonition og fødevare udefra resten af Europa. Storbrtitannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk. Da Danmark ikke ville træde ud af neutralitetsforbundet, besluttede Storbritanninen at sætte et flådeangrib ind i København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde, men blev efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden på betingelse af, at Danmark ikke på noget måde måtte deltage i krigen i Europa de næste 14 uger.
Fastlandspæringen – I 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller franskbesatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien. Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor de britiske skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, ville skibet blive tilbageholdt og lasten konfiskeret. Nu ville det være endnu sværere at tjene penge. Derfor protesterede Danmark.
Slaget på Reden – Storbritannien forlangte, at Danmark skulle træde ud af neutralitetsforbundet i 1801, fordi de frygtede at den danske flåde ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der kom konflik mellem dem. Hvis Frankrig og Napoleon fik fat på den danske flåde, ville de benytte den til at blokere den britiske handel og skibsfart. På den måde kunne de sejle frit ind i Østersøområdet og erobre landene. De ville også kunne afskære briterne for ammonition og fødevare udefra resten af Europa. Storbrtitannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk. Da Danmark ikke ville træde ud af neutralitetsforbundet, besluttede Storbritanninen at sætte et flådeangrib ind i København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde, men blev efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden på betingelse af, at Danmark ikke på noget måde måtte deltage i krigen i Europa de næste 14 uger.
Fastlandspæringen – I 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller franskbesatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien. Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor de britiske skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, ville skibet blive tilbageholdt og lasten konfiskeret. Nu ville det være endnu sværere at tjene penge. Derfor protesterede Danmark.
Da Frankrig ville tvinge Danmark til at tilslutte sig fastlandsspærringen, villle det ophæve Danmarks neutralitet. Det ville med garanti medføre et angreb fra Storbritannien, så kronprins Frederik flyttede sig selv og den danske hær til Holsten for at sende et klart signal til briterne om, at han var villig til at forsvare Danmarks grænser, hvis Frankrig ville angribe.
Københavns bombardement – Storbritannien ville undgå, at Frankrig fik fat på den danske krigsflåde og besluttede d. 15. juni 1807 at angribe København. De britiske havne blev alle lukket, fordi de skulle sikre sig, at deres planer ikke blev offentliggjort.
Den 3. august ankom briterne til Helsingør med deres kæmpe styrke. Briterne ville have Danmark til at tilslutte sig en alliance med Storbritannien og stille sin flåde under deres kommando eller udlevere flåden. Da Danmark nægtede forslaget, begyndte kampene. Fra d. 16. – 29. august blev der kæmpet ved Vedbæk (uden bomber). Det endte med en britisk sejr. Fra d. 2. – 5. september bombarderede briterne voldsomt København. Mange ønskede, at byen skulle overgive sig, og tilsidst blev den danske general Peymann og folket enige om at udlevere flåden til briterne.
Den 21. oktober 1807 forlod briterne København.
Efter oprøret med briterne skulle der bl.a. tages stilling til, om general Peymann, som havde til opgave at forsvare København i kampene, havde gjort sin pligt. Den 21. januar 1809 blev hans dom, at han skulle afskedige sig fra hæren. Fra 1807 – 1814 var der krig imellem Storbritannien og Danmark-Norge. År 1813 gik den danske stat fallit og måtte nu afstå Norge. Det var svært at få gang i den danske handel og transport igang efter krigen, og først i år 1830 begyndte det at lysne for Danmarks økonomi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar