Grundloven

Svar på spørgsmål:

1. Hvilke previlegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?

Den enevældige konge kunne vedtage love, vælge embedsmænd (ministre), og han havde retten til at føre krig og til at udskrive skatter.

2. Hvilke tiltag var det første imod at kongen ikke var 100% enevældig?

Stænderforsamlinger og sogneråd rådgav kongen om, hvad der skulle ske i samfundet, så de måtte ikke helt bestemme selv. Forsamlingen blev oprettet i 1830'erne, og der var 4 forsamlinger: På Øerne, Jylland, Slesvig og Holsten/Lauenburg.

3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?

Helstaten bestod i 1830 af: Kongeriget: Danmark, Hertugdømmerne: Slesvig, Holsten og Lauenburg. Senere kom Grøndland, Island og Færøerne og kolonierne Guldkysten (Afrika), Tranquebar/Trankebar (Østafrika) og De Dansk-Vestindiske øer (Amerika).

4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilke funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?

Det, at der kom de rådgivende stænderforsamlinger og sogneråd gjorde, at der kom mere demokrati, fordi de måtte give deres egne meninger om love og samfundet til kongen. Det skabte også mere opsigt i aviserne, og de begyndte nu at gå mere ind i politik.

5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?

De liberale borgere ville have enevælde, mere frihed, inflydelse på samfundet og have retten til at ytre sig. Storbritannien var et forbillede for de liberale, da de også var enige i, at stænderforsamlinger var vejen til et folkestyre.

6. Hvilke krav havde bønderne, til de liberales projekt, for at være med imod den enevældige konge?

Bøndernes krav var, at de kunne købe deres gårde af herremændene, at der skulle være værnepligt for alle og en fri forfatning (aftale om hvordan landet skal styres.)