1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8. op til hans død i 1848?
De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket kunne have indflydelse på, hvordan landet skulle styres, og de ville have helstaten opløst, så Kongeriget og Slesvig havde en fælles forfatning – en dansk stat, mens Holsten og Lauenborg ville være sælvstændige og stadig være medlemmer af Det Tyske Forbund.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1845?
Bøndernes krav til kongen var at få en almindeig værnepligt, en fri forfatning og afskaffelse af fæstevæsenet. (Se første indlæg af grundloven, spm. 6).
De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket kunne have indflydelse på, hvordan landet skulle styres, og de ville have helstaten opløst, så Kongeriget og Slesvig havde en fælles forfatning – en dansk stat, mens Holsten og Lauenborg ville være sælvstændige og stadig være medlemmer af Det Tyske Forbund.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1845?
Bøndernes krav til kongen var at få en almindeig værnepligt, en fri forfatning og afskaffelse af fæstevæsenet. (Se første indlæg af grundloven, spm. 6).
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
P.g.a oprøret i Frankrig begyndte borgerne og de liberale at kræve ændringer af forfatningerne. De danske nationalliberale ønskede at knytte Slesvig til Kongeriget, så Holsten og Lauenborg stadig kunne være medlemmer af Det Tyske Forbund. Derimod ønskede Slesvig-Holsten at blive en selvstændig stat. Da de nationalliberale indkaldte til et stort møde, blev de og kongen, Frederik 7., enige om, at Kongeriget og Slesvig slog sig sammen, at der skulle være en fri forfatning og en ny regering – det medførte til folketoget til Christiansborg.
4. Hvordan faldt enevælden i DK?
Da man begyndte at arbejde med den nye forfatning, bestemte regeringen, at der skulle indkaldes en grundlovgivende forsamling. Den grundlovgivende forsamlingen er i dag det, man kalder Folketinget. Nu begyndte forsamlingen og regeringen at udarbejde en grundlov, som sikrede at repræsentanterne for folket (den grundlovgivende forsamling) skulle lovgive og bestemme sammen med kongen. Det førte til at enevælden endelig var forbi.
5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser (brug gerne nettet til at finde info).
Magten blev delt i tre dele: Den lovgivende magt (Parlamentet/Folketinget), den udøvende magt (Regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Det kaldes for magtens tredeling.
Den lovgivende magt er dem der laver lovene, og den udøvende magt sørger for at lovene bliver holdt, mens den dømmende magt dømmer folk, som har overtrådt loven.
Magten blev delt i tre dele: Den lovgivende magt (Parlamentet/Folketinget), den udøvende magt (Regeringen) og den dømmende magt (domstolene). Det kaldes for magtens tredeling.
Den lovgivende magt er dem der laver lovene, og den udøvende magt sørger for at lovene bliver holdt, mens den dømmende magt dømmer folk, som har overtrådt loven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar