Spørgsmål:
1. Hvad betyder ordet stavn?
2. Hvilke hovedfunktion havde stavnsbåndet, og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?
3. Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.
4. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?
5. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?
Svar:
1. Ordet "stavn" er betegnelsen for ens fødeby/hjemby.
2. Stavnsbåndets hovedfunktion var, at alle mænd og drenge fra 18-36 år var bundet til at blive i sin hjemstavn. Stavnsbåndet var til for at sikre, at der var nok mænd til hæren i den enkelte by.
Alderen ændrede sig meget gennem årene, og i 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.
Konsekvenserne for befolkningen på landet var, at det var næsten umugligt at flytte fra byen.
3. Godejerne udnyttede stavnsbåndet ved, at der var konkurrence om at blive fæstebonde på en ledig gård. Derfor hævede godsejeren indfæstningen (betaling) for at tjene flere penge.
Godsejerne benyttede det at sælge pas til bønderne og karlene, så de undgik risikoen for at blive indkaldt til soldat. Derfor tjente godejerne mange penge.
4. Udskiftningen og udflytningen betød, at landsbyfællesskabet blev brudt. For de enkelte bondefamilier betød det, at man kunne flytte sin gård væk fra landsbyen til et nyt sted, så de kunne få deres egen jord. Det kaldes selveje.
Risikoen ved at blive selvejer var, at de nu selv skulle stå for det hele – dyrke, så og høste afgrøderne. Hvis deres marker fx blev oversvømmet, kunne de ikke få hjælp fra andre.
5. For husmændende betød udskiftningen og udflytningen, at de ikke længere måtte lade deres dyr græsse på fællesområderne, da bønderne selv købte deres egen jord nu. Derfor skulle de selv købe deres egen jord, og det blev dyrt.
Daglejerne (folk der blev ansat enkelt dag ad gangen eller i en længere periode) ville nok ikke finde et job så let, da bønderne havde deres egen gård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar