Den franske revolution

Spørgsmål:

1 Hvad var stændersamfundet?

2 Hvilke befolkningsgrupper indeholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?

3 Hvordan var kongens placering i forhold til stænderne?

4 Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomisk krise i Frankrig i 1700 tallet?

Svar:

1 Stændersamfundet var det franske samfund i 1700-tallet, som var delt op i tre stænder.

2 Den første stand bestod af kirkens folk – de gejstlige, anden stand bestod af adelen (fx godsejerne), og den tredje stand bestod af resten – 99 % (25 mio. Mennesker) - landbobefolkningen (bønder) og borgere.
Første og anden stand ejede næsten al jorden, de skulle ikke betale skat, og de kunne ansætte folk. I den tredje stand var der både de fattige på landet og fx advokater og storkøbmænd. De havde ingen politisk indflydelse.

3 Kongen var den person, der havde mest magt i landet. Han havde enevælde dvs., at han bestemte det hele selv og havde ansvar overfor gud, da man sagde at den enevældige konge var indsat af gud.

4 P.g.a. de økonomiske problemer og den ulighed folket havde i Frankrig i 1700-tallet, greb den tredje stand ind. De angreb tropperne ved fængslet på Bastillen (i Paris), og de indsatte blev sat fri.
Enevælden blev afskaffet efter angrebet, da kongen ikke længere kunne styre samfundet. Da fik den tredje stand flere rettigheder.

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 3)

(Sara, Kristine, Helene og Michelle)

Spørgsmål:

1. Hvad betyder ordet stavn?

2. Hvilke hovedfunktion havde stavnsbåndet, og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?

3. Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.

4. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?

5. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?

Svar:

1. Ordet "stavn" er betegnelsen for ens fødeby/hjemby.

2. Stavnsbåndets hovedfunktion var, at alle mænd og drenge fra 18-36 år var bundet til at blive i sin hjemstavn. Stavnsbåndet var til for at sikre, at der var nok mænd til hæren i den enkelte by.

Alderen ændrede sig meget gennem årene, og i 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.

Konsekvenserne for befolkningen på landet var, at det var næsten umugligt at flytte fra byen.

3. Godejerne udnyttede stavnsbåndet ved, at der var konkurrence om at blive fæstebonde på en ledig gård. Derfor hævede godsejeren indfæstningen (betaling) for at tjene flere penge.

Godsejerne benyttede det at sælge pas til bønderne og karlene, så de undgik risikoen for at blive indkaldt til soldat. Derfor tjente godejerne mange penge.

4. Udskiftningen og udflytningen betød, at landsbyfællesskabet blev brudt. For de enkelte bondefamilier betød det, at man kunne flytte sin gård væk fra landsbyen til et nyt sted, så de kunne få deres egen jord. Det kaldes selveje.

Risikoen ved at blive selvejer var, at de nu selv skulle stå for det hele – dyrke, så og høste afgrøderne. Hvis deres marker fx blev oversvømmet, kunne de ikke få hjælp fra andre.

5. For husmændende betød udskiftningen og udflytningen, at de ikke længere måtte lade deres dyr græsse på fællesområderne, da bønderne selv købte deres egen jord nu. Derfor skulle de selv købe deres egen jord, og det blev dyrt.

Daglejerne (folk der blev ansat enkelt dag ad gangen eller i en længere periode) ville nok ikke finde et job så let, da bønderne havde deres egen gård.