Den franske revolution

Spørgsmål:

1 Hvad var stændersamfundet?

2 Hvilke befolkningsgrupper indeholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?

3 Hvordan var kongens placering i forhold til stænderne?

4 Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomisk krise i Frankrig i 1700 tallet?

Svar:

1 Stændersamfundet var det franske samfund i 1700-tallet, som var delt op i tre stænder.

2 Den første stand bestod af kirkens folk – de gejstlige, anden stand bestod af adelen (fx godsejerne), og den tredje stand bestod af resten – 99 % (25 mio. Mennesker) - landbobefolkningen (bønder) og borgere.
Første og anden stand ejede næsten al jorden, de skulle ikke betale skat, og de kunne ansætte folk. I den tredje stand var der både de fattige på landet og fx advokater og storkøbmænd. De havde ingen politisk indflydelse.

3 Kongen var den person, der havde mest magt i landet. Han havde enevælde dvs., at han bestemte det hele selv og havde ansvar overfor gud, da man sagde at den enevældige konge var indsat af gud.

4 P.g.a. de økonomiske problemer og den ulighed folket havde i Frankrig i 1700-tallet, greb den tredje stand ind. De angreb tropperne ved fængslet på Bastillen (i Paris), og de indsatte blev sat fri.
Enevælden blev afskaffet efter angrebet, da kongen ikke længere kunne styre samfundet. Da fik den tredje stand flere rettigheder.

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 3)

(Sara, Kristine, Helene og Michelle)

Spørgsmål:

1. Hvad betyder ordet stavn?

2. Hvilke hovedfunktion havde stavnsbåndet, og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?

3. Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.

4. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier? Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?

5. Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?

Svar:

1. Ordet "stavn" er betegnelsen for ens fødeby/hjemby.

2. Stavnsbåndets hovedfunktion var, at alle mænd og drenge fra 18-36 år var bundet til at blive i sin hjemstavn. Stavnsbåndet var til for at sikre, at der var nok mænd til hæren i den enkelte by.

Alderen ændrede sig meget gennem årene, og i 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.

Konsekvenserne for befolkningen på landet var, at det var næsten umugligt at flytte fra byen.

3. Godejerne udnyttede stavnsbåndet ved, at der var konkurrence om at blive fæstebonde på en ledig gård. Derfor hævede godsejeren indfæstningen (betaling) for at tjene flere penge.

Godsejerne benyttede det at sælge pas til bønderne og karlene, så de undgik risikoen for at blive indkaldt til soldat. Derfor tjente godejerne mange penge.

4. Udskiftningen og udflytningen betød, at landsbyfællesskabet blev brudt. For de enkelte bondefamilier betød det, at man kunne flytte sin gård væk fra landsbyen til et nyt sted, så de kunne få deres egen jord. Det kaldes selveje.

Risikoen ved at blive selvejer var, at de nu selv skulle stå for det hele – dyrke, så og høste afgrøderne. Hvis deres marker fx blev oversvømmet, kunne de ikke få hjælp fra andre.

5. For husmændende betød udskiftningen og udflytningen, at de ikke længere måtte lade deres dyr græsse på fællesområderne, da bønderne selv købte deres egen jord nu. Derfor skulle de selv købe deres egen jord, og det blev dyrt.

Daglejerne (folk der blev ansat enkelt dag ad gangen eller i en længere periode) ville nok ikke finde et job så let, da bønderne havde deres egen gård.

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 2)

(Sara og Kristine)

Spørgsmål:
Dagens blog skal indeholde:
1 Et fæstebrev hvor I opdigter et realistisk situation for hvilke "aftaler" der kunne være i et sådan brev.
2 Beskriv hvordan stridigheder i en landsby blev løst i 1700 tallet
3 Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?
4 Kopier billedet ind og beskriv hvad du kan se på det.

Svar:

1 Jeg Johan Ludvig giver hermed en af mine gårde i fæste til Mads Pedersen.
De skal være lydig overfor mine ordrer, vedligeholde den tilhørende gård og yde hoveriarbejde, hvor De, og Deres folk, skal medbringe egne redskaber.
De får tildelt gård nummer syv og den tilhørende jord omkring. Jeg forbeholder mig retten til at inddrage den givende jord ethvert tidspunk.
Ved indgåelsen af fæstet skal De betale mig én hest, ét får og to grise. Derudover skal De årligt give mig ¼ af årets høst og og tre af dine malkekvæg (eller penge).
De er også forpligtet til at måde op på min gård forat hjælpe med den store årlige høst.
Jeg vil gøre dem opmærksom på, at hvis det skulle være nødvendigt, kan jeg udpege Dem eller nogle af deres folk til soldater i kongens tjeneste.

2 Stridigheder i en landsby blev løst af dets bystævne. Bystævnet bestod kun af bønder (mændene) og en oldermand, der var leder af stævnet, som bønderne havde udvalgt.
Hvis nogle af beboerne var i stridigheder, kunne bystævnet give bøder. I stævnet blev der bl.a. diskuteret om, hvad der skulle laves i landsbyen.

3 Der var økonomiske problemer i landbruget i 1700-tallet. Det påvirkede både bønderne og godsejerne. Det blev derfor svært for fæstebønderne at skabe overskud, når de både skulle betale landgilde, udføre hoveri og betale skat. Godejerne havde svært ved at leje deres jord ud til fæstebønderne p.g.a. krisen.

4 Vi kan se en masse tynde, måske syge dyr - de ser meget brugte/slidte ud. Derudover står der en gammel mand på en indhegning/dige og nogle andre mænd - måske kohyrder. I baggrunden er der en gammel gård med hullet stråtag, en mølle og en kirke.

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar)

(Sara og Kristine)

Her kommer svarene på landbosamfundet i 1700-tallet:

Spørgsmål:

1. Lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund - land/by.

2. Lav eller beskriv hierakiet for det danske samfund i 1700 tallet.

3. Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.

4. Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

Svar:

1. I 1700-tallet var der ca. 80% ud af ca. 900.000 indbyggere, der boede på landet, da det var det var det største og et af de vigtigste erhverv. De resterende 20% boede i byen. De var meget afhængige af landbruet.

2. Hierakiet for det danske samfund i 1700-tallet var:

-Kongen og kirken var de mægtigste af alle, og det var dem der bestemte alt.

-Derefter var der adelen, som var en af de finere befolkningsgrupper.

-Af alle landboerne var det godsejerne, der ejede det meste af jorden og gårdene.

-Bønderne ejede ikke deres egen gård. Derfor betalede de fx med dyr, korn og andre ting.

-Der var mange husmænd i slutningen af 1700-tallet – de udgjorde omkring 90.000 familier. De boede til leje i huse, som var ejet af godsejerne, og de havde lidt jord og få dyr. De arbejdede for godsejerne og bønderne.

-Børnene var fx tjenestefolkene, der arbejdede. De kom tidligt ud og tjene (8-10 år).

-Den dårligste befolkningsgruppe var de syge, gamle, forældreløse og arbejdsløse.

3. Godsernes jorde blev dyrket af fæstebønderne. Fæstebønder var bønder, der "lejede" godsejerens jord og betalte en del af høsten eller dyrene. Fæstebøndere og godsejerne indgik en aftale, som blev skrevet ned i et fæstebrev. Godsejerne bestemte alt, hvad de skulle foretage sig, for det var hans jord - fx hvor meget hoveriarbejde bonden skulle levere, og hvis godsejeren ikke var tilfreds, kunne han udskifte bonden med en anden eller bruge straffemetoder.

4. Godsejernes position i 1700-tallet var at udføre opgaver for staten fx indkassere skatter fra bønder og at udskrive soldater - de udskrev bøndernes tjenestekarle. I gammel tid var kongen afhængig af godsejerne til at udføre opgaver for staten. Godsejerne skulle ikke betale skat eller være soldater.