Af: Sara, Helene og Kristine.
1830 – Efter den franske revolution, der handlede om at få enevælden afskaffet, bredte uroen sig i Europa.
1830 – Efter den franske revolution, der handlede om at få enevælden afskaffet, bredte uroen sig i Europa.
1846 – De nationalliberale ønskede en fri forfatning, og at Kongeriget og Slesvig slog sig sammen. Efter deres mening var Holsten og Lauenburg, af sproglige og historiske grunde, tyske.
1848 – Da den franske revolution i februar 1848 udbrød, begyndte flere tyske lande at ønske sig en fri forfatning. Den danske konge, Frederik 7., gik med på nationalliberalernes krav om, at Slesvig skulle være en del af Kongeriget. Slesvig-Holsten gjorde oprør, og borgerkrigen brød ud.
1848-1850 – Nu begyndte Treårskrigen. Det var dels en bogerkrig og en konflikt mellem de tyske stater.
1852 – Fredsforhandlingerne blev bestemt mellem Danmark og de tyske stater. Helstaten skulle fortsætte sin eksistens, men det var med de modsætninger mellem det danske og det tyske.
1863 – Rigsdagen vedtog en fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig, som blev kaldt Novemberforfatningen. Da denne forfatning var et klart brud på de aftaler, der var blevet lavet efter treårskrigen, protesterede Preussen og Østrig.
1864 – Den preussiske udenrigsminister, Otto von Bismarck, forlangte, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer. Da det ikke skete, erklærede de Danmark krig.
Krigen begyndte d. 31. januar 1864. Da de danske soldater allerede led af dårlige forhold og det kolde vejr, besluttede de at trække sig tilbage. Fjenden opdagede tilbagetoget, og de begyndte at forfølge de danske tropper. Mellem Oversee og Sankelmark sø blev der kæmpet en blodig kamp.
