torsdag den 18. november 2010

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar 2)

(Sara og Kristine)

Spørgsmål:
Dagens blog skal indeholde:
1 Et fæstebrev hvor I opdigter et realistisk situation for hvilke "aftaler" der kunne være i et sådan brev.
2 Beskriv hvordan stridigheder i en landsby blev løst i 1700 tallet
3 Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?
4 Kopier billedet ind og beskriv hvad du kan se på det.

Svar:
1 Jeg Johan Ludvig giver hermed en af mine gårde i fæste til Mads Pedersen.
De skal være lydig overfor mine ordrer, vedligeholde den tilhørende gård og yde hoveriarbejde, hvor De, og Deres folk, skal medbringe egne redskaber.
De får tildelt gård nummer syv og den tilhørende jord omkring. Jeg forbeholder mig retten til at inddrage den givende jord ethvert tidspunk.
Ved indgåelsen af fæstet skal De betale mig én hest, ét får og to grise. Derudover skal De årligt give mig ¼ af årets høst og og tre af dine malkekvæg (eller penge).
De er også forpligtet til at måde op på min gård forat hjælpe med den store årlige høst.
Jeg vil gøre dem opmærksom på, at hvis det skulle være nødvendigt, kan jeg udpege Dem eller nogle af deres folk til soldater i kongens tjeneste.

2 Stridigheder i en landsby blev løst af dets bystævne. Bystævnet bestod kun af bønder (mændene) og en oldermand, der var leder af stævnet, som bønderne havde udvalgt.
Hvis nogle af beboerne var i stridigheder, kunne bystævnet give bøder. I stævnet blev der bl.a. diskuteret om, hvad der skulle laves i landsbyen.

3 Der var økonomiske problemer i landbruget i 1700-tallet. Det påvirkede både bønderne og godsejerne. Det blev derfor svært for fæstebønderne at skabe overskud, når de både skulle betale landgilde, udføre hoveri og betale skat. Godejerne havde svært ved at leje deres jord ud til fæstebønderne p.g.a. krisen.

4 Vi kan se en masse tynde, måske syge dyr - de ser meget brugte/slidte ud. Derudover står der en gammel mand på en indhegning/dige og nogle andre mænd - måske kohyrder. I baggrunden er der en gammel gård med hullet stråtag, en mølle og en kirke.


torsdag den 4. november 2010

Landbosamfundet i 1700-tallet (svar)

(Sara og Kristine)

Her kommer svarene på landbosamfundet i 1700-tallet:
Spørgsmål:
1. Lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund - land/by.
2. Lav eller beskriv hierakiet for det danske samfund i 1700 tallet.
3. Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.
4. Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

Svar:
1. I 1700-tallet var der ca. 80% ud af ca. 900.000 indbyggere, der boede på landet, da det var det var det største og et af de vigtigste erhverv. De resterende 20% boede i byen. De var meget afhængige af landbruet.

2. Hierakiet for det danske samfund i 1700-tallet var:
-Kongen og kirken var de mægtigste af alle, og det var dem der bestemte alt.
-Derefter var der adelen, som var en af de finere befolkningsgrupper.
-Af alle landboerne var det godsejerne, der ejede det meste af jorden og gårdene.
-Bønderne ejede ikke deres egen gård. Derfor betalede de fx med dyr, korn og andre ting.
-Der var mange husmænd i slutningen af 1700-tallet – de udgjorde omkring 90.000 familier. De boede til leje i huse, som var ejet af godsejerne, og de havde lidt jord og få dyr. De arbejdede for godsejerne og bønderne.
-Børnene var fx tjenestefolkene, der arbejdede. De kom tidligt ud og tjene (8-10 år).
-Den dårligste befolkningsgruppe var de syge, gamle, forældreløse og arbejdsløse.

3. Godsernes jorde blev dyrket af fæstebønderne. Fæstebønder var bønder, der "lejede" godsejerens jord og betalte en del af høsten eller dyrene. Fæstebøndere og godsejerne indgik en aftale, som blev skrevet ned i et fæstebrev. Godsejerne bestemte alt, hvad de skulle foretage sig, for det var hans jord - fx hvor meget hoveriarbejde bonden skulle levere, og hvis godsejeren ikke var tilfreds, kunne han udskifte bonden med en anden eller bruge straffemetoder.

4. Godsejernes position i 1700-tallet var at udføre opgaver for staten fx indkassere skatter fra bønder og at udskrive soldater - de udskrev bøndernes tjenestekarle. I gammel tid var kongen afhængig af godsejerne til at udføre opgaver for staten. Godsejerne skulle ikke betale skat eller være soldater.